Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 2005 og autoriseret psykolog fra Psykolognævnet.
Udover at være psykolog er jeg også uddannet Akademiøkonom fra Eksportakademiet.
Min uddannelseskombination og erhvervserfaring med opgaver i det private erhvervsliv og den offentlige sektor har givet mig en indgående og praktisk forståelse for mennesket i arbejdslivet.
Jeg har 16 års erfaring som psykolog, og jeg har haft selvstændig praksis siden 2009.
Mit speciale er individuelle erhvervspsykologiske samtaleforløb med særlig fokus på stress og trivsel i arbejdslivet. Jeg har afholdt mange tusinde samtaler igennem årene, og det er dét, som jeg brænder allermest for i mit professionelle liv.
Siden 2012 har jeg været fast tilknyttet erhvervspsykolog i Horsens Kommune under projekt “Forebyggelse og håndtering af sygefravær”. Her afholder jeg individuelle stresshåndteringsforløb, der styrker de ansatte i at forebygge og håndtere arbejdsrelateret stress eller andre udfordringer i forbindelse med deres arbejde.
Fra tiden før psykologstudiet har jeg 12 års erhvervserfaring fra ansættelser som Akademiøkonom i det private erhvervsliv.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe.
Email: gitte@falengreen.dk
Telefon: 20 71 07 16 (sms bedst)